Almindelige fejl i øvelsesscenarier og feedback og hvordan du undgår dem

Når øvelsen bliver for let

Den første fejl er at vælge et scenarie, man allerede ved, hvordan ender. Mange deltagere skriver spørgsmål, der passer til det svar, de forventer, og så trænes der i virkeligheden ingen opmærksomhed. Et fiktivt scenarie er værdifuldt, fordi det giver dig lov til at gå galt uden konsekvenser, men det forudsætter, at du lader det overraske dig.

Jeg anbefaler at lade en anden vælge rollen for din gæst eller trække et kort med en uventet retning, for eksempel en gæst, der svarer meget kort, eller en, der taler længe uden at nå til sagen. Så må du lytte i stedet for at læse op fra dit ark.

Husk også, at øvelsen skal ligne en rigtig samtale i tempo. Hvis du holder pauser for at slå efter i noterne efter hvert svar, træner du noget andet end det, du senere skal kunne.

• Lad andre bestemme gæstens rolle
• Sæt en tidsramme og hold den
• Prøv samme scenarie to gange med forskellig gæst

Arbejdsarket bliver udfyldt bagefter og fra hukommelsen

En udbredt fejl er at udfylde arbejdsarket dagen efter. Så husker du de store øjeblikke og glemmer de små, som netop er dem, du kan lære af: et spørgsmål, der blev stillet to gange, en pause, der blev for lang, eller et svar, du ikke fulgte op på.

Lav i stedet et par korte notater undervejs, eller optag øvelsen og udfyld arket, mens du ser den igen. Optagelsen er mere ærlig end hukommelsen, og den giver dig mulighed for at sætte tid på hver observation.

Arket bør have faste rubrikker, som du bruger hver gang, så du kan sammenligne dine forløb over uger. Når rubrikkerne skifter, kan du ikke se, om du faktisk udvikler dig, eller om du bare vurderer anderledes.

• Udfyld arket samme dag, helst med optagelsen ved hånden
• Brug de samme rubrikker hver gang

At dømme sig selv for hårdt eller for mildt

Selvevaluering ender ofte i to yderpunkter. Nogle skriver, at alt var elendigt, og får lyst til at give op. Andre skriver, at det gik fint, og lærer ingenting. Begge dele er en måde at undgå det konkrete på.

Prøv at skrive tre ting, der fungerede, og én ting, du vil ændre næste gang. Gør den ene ting meget håndgribelig: ikke at du vil være mere rolig, men at du vil vente to sekunder, før du stiller næste spørgsmål.

Det hjælper at beskrive, hvad der skete, før du vurderer det. Skriv, at du afbrød gæsten to gange, i stedet for at skrive, at du var utålmodig. Den første sætning kan du arbejde med, den anden er blot en følelse.

• Tre ting der virkede, én ting der skal ændres
• Beskriv først, vurder bagefter

Feedback uden en klar modtager

Når du øver sammen med andre, sker det, at feedbacken bliver høflig og ubrugelig. Man siger, at det var godt, fordi man ikke vil såre nogen, og så får ingen noget ud af det. Aftal derfor inden øvelsen, hvad feedbacken skal handle om, for eksempel opfølgende spørgsmål eller blikretning, så den, der observerer, ved, hvad der skal ses efter.

Giv gerne feedback i to trin: først hvad du så, derefter hvad det gjorde ved samtalen. En iagttagelse som at spørgsmålet kom, før svaret var færdigt, er lettere at tage imod end en vurdering af, at du var utålmodig.

Den, der modtager, har også et ansvar. Lyt uden at forsvare dig, og skriv sætningerne ned, i stedet for at forklare, hvorfor det skete. Forklaringen kan komme bagefter, hvis den er nødvendig.

• Aftal et fokus på forhånd
• Observation først, virkning bagefter

At gå videre, før noget er øvet nok

Lysten til at prøve et nyt scenarie hver gang er stor, men færdigheder sætter sig gennem gentagelse. Hvis du i en uge øver åbningsspørgsmål, én dag moderation og næste dag kamera, når intet at blive til vane.

Vælg ét fokus ad gangen, og gentag det i flere omgange med små ændringer. Når arket viser, at du konsekvent klarer punktet, kan du tilføje det næste uden at miste det første.

Det kan føles langsomt, men det er den hurtigste vej til noget, du kan bruge uden at tænke over det. Efterårets mørke aftener passer godt til netop den slags stille, regelmæssige træning, hvor du sætter en halv time af og gør én ting ordentligt.

• Ét fokus ad gangen
• Gentag, til arket viser samme resultat tre gange

Arbejdsarket bliver en pligt i stedet for et værktøj

Til sidst sker det, at arket udfyldes som en pligt, med korte svar og uden nysgerrighed. Så er det bedre at forenkle det end at droppe det. Behold kun de spørgsmål, du faktisk bruger, og fjern resten.

Læs gamle ark igennem en gang imellem. Du vil se mønstre, du ikke opdagede undervejs: den samme tendens til at stille to spørgsmål i ét, eller at du bliver hurtigere, når du er nervøs.

Det er netop de gentagne mønstre, der er værd at arbejde med, fordi de fortæller, hvor din næste øvelse bør ligge. Arket er ikke en karakterbog, men et dagbogsagtigt redskab, der hjælper dig med at lære af din egen praksis.