Blikretning og kameralinsen: hvad begrebet betyder, og hvordan du bruger det

Et lille ord med stor betydning

Når vi på kurset taler om blikretning, mener vi ganske enkelt det sted, dine øjne hviler, mens du taler foran et kamera. Det lyder som en detalje, men det er ofte det første, deltagerne lægger mærke til, når de ser deres egen optagelse. Blikket afgør, om seeren føler sig talt til eller blot tilfældigt til stede i rummet.

I en almindelig samtale kigger vi på hinanden, og vi kigger væk igen, når vi tænker. Foran et kamera findes der ingen modpart, kun en lille mørk linse. Mange oplever det som akavet i starten, og det er helt normalt. Du skal ikke have det til at føles naturligt fra første forsøg.

Jeg har undervist i interviewteknik i mange år, og jeg ser den samme bevægelse hos næsten alle nye deltagere. De ved, at de skal kigge i linsen, men de ved ikke helt hvornår, hvor længe, og hvad de så skal gøre med resten af ansigtet.

Linsen er din samtalepartner

Den enkleste måde at forstå blikretning på er at tænke på linsen som et menneske. Ikke en menneskemængde, ikke en dommer, men én person, du gerne vil have fat i. Når du taler til linsen, taler du til den ene person, der sidder derhjemme og ser med. Det ændrer din tone næsten med det samme.

Et tip, vi bruger i øvelserne, er at sætte et lille billede eller et klistermærke med et ansigt tæt på linsen. Nogle gange hjælper det at forestille sig en bestemt ven eller kollega. Pointen er, at dit blik får noget at lande på, så det ikke flakker rundt i rummet.

Du behøver ikke stirre. Et fast blik uden pauser virker hurtigt anstrengt. Lad dine øjne hvile i linsen, mens du fortæller, og tillad dig selv at kigge kort væk, når du tænker, ligesom i en samtale.

• Giv linsen ét ansigt at tale til
• Hold blikket roligt, ikke stift
• Kig kort væk, når du tænker, og vend tilbage

Notater, skærm og hvor øjnene ellers vandrer

Det er sjældent, at man taler helt frit. Mange har noter på et ark eller en skærm lige ved siden af kameraet. Her opstår det klassiske problem: blikket glider nedad eller til siden, og seeren ser det som usikkerhed, selv om det blot er en hurtig kig i manuskriptet.

Løsningen er at gøre notaterne korte. Nøgleord i stedet for hele sætninger giver dig mulighed for at kigge ned, hente et ord og vende tilbage til linsen, før du begynder at tale. Vi træner netop denne rytme: kig, tænk, løft blikket, sig det.

Placér også gerne dit materiale så tæt på linsen som muligt. Jo mindre afstand mellem notat og kamera, desto mindre bevægelse skal blikket lave. Små justeringer som disse gør ofte mere end at øve sig i det uendelige på selve ordene.

Kropsholdning, der understøtter blikket

Blikretning hænger tæt sammen med, hvordan du sidder eller står. Hvis dine skuldre er spændte op mod ørerne, ser dit ansigt også anspændt ud, uanset hvor roligt du kigger. Sæt dig med ret ryg, lad skuldrene falde, og placér fødderne fast mod gulvet.

Kameraet skal helst være i øjenhøjde. Står det for lavt, kigger du nedad og virker utilnærmelig; står det for højt, ser du op og virker usikker. En stak bøger under en bærbar eller en justering af stativet klarer det som regel på få minutter.

Når kroppen står stabilt, bliver det lettere at tale i et naturligt tempo. Deltagerne opdager ofte, at deres stemme falder til ro, så snart de har fundet en stilling, der kan holde i flere minutter uden at skulle rettes til.

• Kamera i øjenhøjde
• Skuldre ned, ryg ret
• Begge fødder i kontakt med gulvet

Sådan øver vi det i kurset

I modulet Levering foran kameraet optager du korte klip på cirka et minut, hvor du fortæller om et enkelt emne. Derefter ser du optagelsen igennem sammen med et arbejdsark, hvor du vurderer blikretning, tempo og kropsholdning. Det er dit eget blik på dig selv, der er det vigtigste redskab.

Søren giver konkret feedback på optagelserne og peger på ét eller to forhold ad gangen. Vi forsøger bevidst ikke at rette alt på én gang, for så mister man overblikket. Hver runde har ét fokus, for eksempel blikket i de første ti sekunder.

Mange synes det er ubehageligt at se sig selv på film. Det aftager hurtigt. Efter få gentagelser begynder du at lægge mærke til det, der virker, og ikke kun til det, du ville ønske var anderledes.

En lille øvelse til at begynde med

Prøv det herhjemme. Sæt din telefon op mod en bunke bøger, så linsen er i øjenhøjde. Tag tre dybe vejrtrækninger, og fortæl i tredive sekunder, hvad du lavede i går. Kig i linsen, som om du fortalte det til én bestemt person.

Se optagelsen bagefter uden lyd. Uden ord ser du tydeligt, hvor blikket var, og hvordan dit ansigt og dine skuldre opførte sig. Se den derefter med lyd, og notér, om stemmen lød anderledes, når blikket var roligt.

Gentag øvelsen et par gange over en uge. Du behøver ikke blive tilfreds med det første forsøg. Målet er blot at lægge mærke til, hvad dit blik gør, når du ikke tænker over det.

• Telefon i øjenhøjde med linsen
• Tredive sekunder om en almindelig dag
• Se klippet først uden lyd, så med lyd