Det spørger deltagerne oftest om: sådan fungerer øvelsesscenarier og feedback

Spørgsmålet, der kommer først

Det mest almindelige spørgsmål, jeg får som underviser, lyder omtrent sådan: Hvad er det egentlig, jeg kommer til at lave, når I siger øvelsesscenarier? Svaret er enkelt. Du får en kort beskrivelse af en situation, for eksempel et interview med en person i en fiktiv rolle, og så gennemfører du samtalen sammen med en anden deltager eller med mig. Der er ingen rigtig person bag rollen, og ingen af samtalerne bliver brugt til andet end din egen læring.

Mange bliver overraskede over, hvor hurtigt de glemmer, at det er en øvelse. Efter et par minutter taler du bare, lytter og følger op. Det er netop meningen. Scenariet er en ramme, der giver dig noget konkret at holde fast i, så du kan koncentrere dig om håndværket: at stille et godt spørgsmål, vente på svaret og vælge næste skridt.

Hvordan et scenarie er bygget op

Et scenarie består af en kort baggrund, en rolle til dig og en rolle til din modpart. Du får også en opgave, for eksempel at afklare en sag på ti minutter eller at lede en samtale, hvor to deltagere er uenige. Baggrunden er skrevet, så du kan forberede dig med dit spørgsmålsark, præcis som du ville gøre før et rigtigt interview.

Vi varierer sværhedsgraden. Nogle scenarier er rolige og går ligeud, andre har en modpart, der svarer kort, afviger fra emnet eller bliver utålmodig. Du vælger ikke selv, hvilket du får, i hvert fald ikke i starten, for netop det uventede er en del af træningen. Efterhånden lærer du at blive i samtalen, også når den ikke følger dit ark.

• Kort baggrund og klare roller
• En konkret opgave med en tidsramme
• Varierende sværhedsgrad fra gang til gang

Hvem giver feedback, og hvordan

Det næste spørgsmål handler næsten altid om feedback. Du får den fra tre sider: fra dig selv, fra din medspiller og fra underviseren. Vi starter med din egen vurdering, fordi du selv ved bedst, hvornår du tøvede, og hvornår du mistede tråden. Derefter supplerer de andre med det, de lagde mærke til.

Feedbacken er konkret og handler om det, du gjorde, ikke om, hvem du er. I stedet for at sige, at du virkede nervøs, siger vi for eksempel, at du stillede tre spørgsmål i træk uden at vente på svar. Det er noget, du kan gøre anderledes næste gang. Jeg lægger vægt på, at du også hører, hvad der fungerede, så du ved, hvad du skal beholde.

Arbejdsarkene: hvad bruger du dem til

Mange spørger, om arbejdsarkene er nødvendige. Mit ærlige svar er, at de gør en stor forskel, fordi de tvinger dig til at tænke over din indsats, mens den stadig er frisk. Et ark tager typisk et kvarter at udfylde, og det giver dig noget at sammenligne med, når du senere øver det samme igen.

Arkene stiller enkle spørgsmål: Hvad ville du opnå? Hvilket spørgsmål fik det bedste svar? Hvor mistede du samtalens retning? Hvad vil du prøve næste gang? Svarene er kun til dig. Over nogle uger kan du bladre tilbage og se, hvordan dine egne mønstre har ændret sig, og det er ofte mere motiverende end nogen ros udefra.

• Hvad ville du opnå med samtalen?
• Hvilket spørgsmål gav det bedste svar?
• Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

Er det ikke akavet at øve med fremmede

Ja, de første minutter kan føles akavede, og det er helt normalt. Jeg hører ofte, at deltagerne var nervøse for at gøre sig selv til grin. Erfaringen er, at alle i rummet er i samme situation, og at respekten for hinanden fylder mere end frygten for at fejle. Fejl er materialet, vi arbejder med.

Vi starter derfor småt: korte samtaler på få minutter, hvor ingen skal præstere. Når du har prøvet det en eller to gange, falder skuldrene. Du lærer at tage fejl uden at miste lysten til at fortsætte, og den evne bruger du i alle de andre dele af kurset, fra research til kameralevering.

Hvad kan du forvente at få ud af det

Til sidst kommer spørgsmålet om resultater. Jeg lover ikke titler, job eller andet uden for kurset, for Kurizlo er en uddannelsesplatform i medietræning, ikke en vej ind i en bestemt branche. Det, du kan forvente, er mere afgrænset: du bliver mere tryg ved at lede en samtale, du stiller bedre opfølgende spørgsmål, og du ved, hvordan du selv vurderer din indsats.

Det kræver øvelse, ikke talent. Deltagere, der gennemfører flere scenarier og udfylder arkene, mærker som regel en forskel i, hvor roligt de håndterer det uventede. Hvor stor forskellen bliver, afhænger af, hvor meget tid du lægger i det, og hvor ærligt du ser på dine egne optagelser og noter.