Hvad er et spørgsmålsark, og hvorfor bruger man det før interviewet?

Et ord, der lyder mere indviklet, end det er

Når jeg på kurset siger spørgsmålsark, får nogle deltagere et billede af en lang, stiv liste, som man læser op fra. Det er ikke meningen. Et spørgsmålsark er blot et enkelt A4-ark, hvor du har samlet det, du vil vide, i en rækkefølge, der giver mening for samtalen. Det er dit kort over terrænet, ikke et manuskript.

Ordet kommer fra den research, du laver, før du møder den, du skal tale med. Du har læst, noteret og skåret emnet til, og arket er det sted, hvor resultatet lander. Når du sidder over for gæsten, skal du kunne kaste et blik ned og finde tråden igen, hvis hovedet pludselig er tomt.

Det er netop den lille funktion, der gør arket nyttigt: det fjerner behovet for at huske alting, så du kan lytte. I øvelserne hos os starter alle med at lave et ark til et scenarie, vi har fundet på, så ingen skal frygte, at noget er rigtigt eller forkert.

Først afgrænsning, så spørgsmål

Det mest oversete skridt er at afgrænse emnet. Et interview om lokalt foreningsliv kan gå i tusind retninger, og hvis du ikke vælger, vælger samtalen for dig. Jeg beder deltagerne skrive én sætning, der siger, hvad interviewet handler om, og en anden, der siger, hvad det ikke handler om.

Afgrænsningen bestemmer, hvilke kilder du overhovedet behøver. Når du ved, at samtalen drejer sig om, hvordan en frivillig organisation rekrutterer, er det ikke nødvendigt at læse hele dens historie. Du sparer tid og går ind til samtalen med en klar fornemmelse af, hvad du leder efter.

Mange begynder i den anden ende og skriver spørgsmål, før de ved, hvad de vil. Så ender arket som en blanding af nysgerrighed og tilfældigheder. Skriv hellere afgrænsningen øverst på arket, så du har den for øje hver gang du vælger, om et spørgsmål hører hjemme.

• Én sætning om, hvad interviewet handler om
• Én sætning om, hvad det ikke handler om
• Navn og rolle på den, du taler med

Kilder: hvad du læser, og hvad du lader ligge

Research betyder ikke at læse alt. Det betyder at finde nogle få kilder, du kan stole på, og tage de fakta med, du får brug for. Jeg opfordrer til at skelne mellem det, gæsten selv har sagt eller skrevet, og det, andre har sagt om vedkommende. Begge dele er nyttige, men de skal ikke blandes sammen i dine noter.

Skriv kilden ved siden af hvert faktum, du tager med. Det lyder omstændeligt, men det redder dig, den dag du er i tvivl om, hvorfra et tal stammer, eller om en påstand faktisk er blevet fremsat. Ærlighed er en af vores værdier, og den begynder ved skrivebordet.

Lad også noget ligge. Hvis du har fundet ti oplysninger, og kun fem hører til emnet, er de fem nok. Resten kan du gemme til en anden dag. Et ark, der prøver at rumme alt, bliver hurtigt uoverskueligt.

Sådan er et godt ark bygget op

Jeg anbefaler tre dele. Øverst står afgrænsningen. I midten står dine spørgsmål, grupperet i tre eller fire temaer, så samtalen får en naturlig bevægelse. Nederst står et par faktaoplysninger, du måske får brug for, med kilde ved siden af.

Under hvert tema skriver du kun få spørgsmål, og gerne som stikord frem for hele sætninger. Hele sætninger fristes man til at læse op, og så holder man op med at lytte. Stikord tvinger dig til at formulere spørgsmålet i øjeblikket, og det lyder mere som en rigtig samtale.

Lad der være luft på arket. Plads i margenen bruges til at notere noget, gæsten siger, som du vil vende tilbage til. Det er der, opfølgningen vokser frem, og den kan du ikke planlægge på forhånd.

• Afgrænsning øverst
• Tre til fire temaer med få stikord hver
• Fakta med kilde nederst
• Luft i margenen til noter undervejs

Fejl, jeg ofte ser, når arket bliver lavet første gang

Den hyppigste fejl er at skrive for mange spørgsmål. Med tredive punkter føler man sig forpligtet til at nå dem alle, og samtalen bliver en afkrydsning. Otte til ti gode spørgsmål er som regel rigeligt til en samtale af en halv times længde.

Den næste fejl er at skrive lukkede spørgsmål, som gæsten kan besvare med ja eller nej. Prøv i stedet at begynde med hvordan eller hvad, så giver du plads til en forklaring. Det er et emne, vi arbejder videre med i modulet om åbningsspørgsmål.

Endelig glemmer nogle at læse arket igennem højt for sig selv. Det tager et minut og afslører, hvor et spørgsmål lyder stift, eller hvor to spørgsmål i virkeligheden er det samme. Gør det til en vane.

Sådan træner du det derhjemme i de kommende uger

Vælg et emne, du kender lidt til, og lav et ark som en øvelse. Det behøver ikke være et rigtigt interview. Du kan forestille dig en samtale med en person i en rolle, du selv finder på, og øve afgrænsning, kilder og spørgsmål.

Når efterårets mørke aftener kommer, er det en god tid til den slags stille forberedelse. Sæt en halv time af, skriv arket i hånden, og læs det højt. Gem det, og kig på det igen en uge senere. Du vil sandsynligvis se, hvad du ville stryge.

I kurset bruger vi arbejdsark til netop dette, og du evaluerer selv dit eget ark ud fra et par enkle spørgsmål. Pointen er ikke at få det perfekt, men at blive bevidst om, hvad der virker for dig.