Hvordan åbner man et interview, og hvad stiller man bagefter?

Spørgsmålet, jeg hører oftest

Næsten hver gang et nyt hold mødes, kommer der en hånd op med det samme spørgsmål: hvordan kommer jeg i gang? Det handler sjældent om manglende ideer. Det handler om de første ti sekunder, hvor stilheden fylder rummet, og hvor man frygter at starte forkert.

I de her efterårsuger, hvor mange tager hul på noget nyt efter sommeren, er spørgsmålet særlig tydeligt. Jeg plejer at svare, at åbningen ikke skal imponere nogen. Den skal gøre det let for den anden at begynde at tale, og det kan næsten altid gøres enklere, end man tror.

Derfor bygger dette forløb på to færdigheder, der hører sammen: at åbne roligt og at følge op, så svaret får lov at blive til mere end en enkelt sætning. Du øver begge dele med fiktive scenarier, hvor ingen kan komme til skade, og hvor du må begynde forfra.

Sådan åbner du uden at stritte

En god åbning er kort, varm og åben. Du siger hvem du er, hvad samtalen skal handle om, og hvor lang tid den tager. Derefter stiller du et spørgsmål, som den anden kan svare på uden at forberede sig. Det kan være, hvordan vedkommende kom ind på emnet, eller hvad en almindelig dag består af.

Mange starter med et spørgsmål, der er for stort: fortæl alt om dit arbejde. Det lyder venligt, men det giver gæsten et tomt lærred og lidt hjælp til at vælge. Et snævrere spørgsmål, der peger på ét konkret øjeblik, giver som regel et mere levende svar.

Jeg beder kursisterne skrive deres åbning ned på et kort ark, læse den højt og kigge efter ord, der ikke behøver være der. Oftest kan en tredjedel af sætningerne skæres væk, og åbningen bliver bedre af det.

• Sig kort, hvem du er, og hvad samtalen skal handle om
• Start med et spørgsmål, der er let at svare på
• Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej
• Læs din åbning højt, før du bruger den

Hvad et opfølgende spørgsmål egentlig er

Et opfølgende spørgsmål er ikke et nyt emne. Det er en invitation til at gå dybere ned i det, den anden netop har sagt. Når gæsten nævner en overraskelse, en tvivl eller et valg, så er det dér, du bliver ved. Det viser, at du lytter, og det giver ofte det bedste materiale.

De enkleste opfølgninger er ofte de bedste: hvad mener du helt konkret, hvordan så det ud, hvad skete der bagefter. Du behøver ikke være kvik eller smart. Du skal bare have lyst til at høre mere og tør lade et svar stå et øjeblik.

Det, kursisterne finder sværest, er at opgive det næste spørgsmål på arket. Man sidder med en liste og lytter halvt, fordi man tænker på, hvad der kommer. Jeg beder dem derfor lægge arket ned i en øvelse og kun bruge det, de lige har hørt.

Tre fejl, der går igen i øvelserne

Den første fejl er at stille to spørgsmål på én gang. Man begynder med et, tøver og tilføjer et andet, og gæsten vælger det letteste. Stil ét spørgsmål, og lad stilheden gøre sit arbejde, selv om den føles lang.

Den anden fejl er at afbryde for at vise, at man har forstået. En kort nik eller et lille lyd er nok. Hele sætninger midt i gæstens svar knækker tråden, og det kan høres tydeligt på en optagelse bagefter.

Den tredje fejl er at lede svaret med spørgsmålet. Spørger du, om det ikke var frustrerende, får du et ja. Spørger du, hvordan det føltes, får du gæstens eget ord. I øvelserne bytter vi roller, så du selv oplever forskellen, når du sidder på den anden stol.

• To spørgsmål i ét giver et ufuldstændigt svar
• Afbrydelser gør, at tråden knækker
• Ledende spørgsmål giver kun et ja

Sådan øver du hjemme mellem undervisningsgangene

Du behøver ingen gæst for at øve. Tag et kort tekststykke eller en radiosamtale, du ikke har hørt før, og skriv tre opfølgende spørgsmål ned, mens du lytter. Spol tilbage bagefter og se, om gæsten faktisk svarede på det, du forestillede dig.

En anden øvelse er at bede en ven eller et familiemedlem fortælle om en dag, der gik skævt, mens du kun må stille spørgsmål, der begynder med hvordan eller hvad. Det lyder stramt, men de fleste opdager, at samtalen bliver længere og mere detaljeret, end de havde regnet med.

Brug arbejdsarkene fra forløbet til at notere, hvad der lykkedes. Skriv også, hvad du gerne ville have spurgt om. Det er den slags noter, vi gennemgår sammen, og de viser mere fremgang, end du selv kan se på dagen.

• Skriv tre opfølgninger, mens du lytter til en samtale
• Øv med kun hvordan- og hvad-spørgsmål
• Noter hvad du ville have spurgt om bagefter

Hvad du kan forvente undervejs

Forventningen skal være realistisk. Efter et par uger vil du høre dig selv stille færre spørgsmål og lytte mere. Du vil mærke, at åbningen bliver kortere, og at du tør lade en pause stå. Det er den fremgang, vi arbejder mod, og den kan du måle på dine egne optagelser.

Forløbet fører ikke til titler eller job, og det lover vi heller ikke. Det er en uddannelsesplatform i medietræning, hvor du øver håndværket i et trygt rum med fiktive scenarier og ærlig feedback. Det, du tager med, er en rolig måde at gå ind i en samtale på.

Hvis du er i tvivl om, om du er klar, så er svaret som regel ja. Du behøver ingen forudsætninger ud over nysgerrighed og lyst til at øve. Resten bygger vi sammen, trin for trin.