Sådan researcher du til et interview, så samtalen bliver rolig

Start med at afgrænse emnet

De fleste interviews bliver svære, fordi emnet er for stort. Hvis du skal tale med en lokal forening om dens arbejde, kan du ikke nå alt: historie, økonomi, medlemmer, planer og udfordringer. Begynd derfor med at skrive en enkelt sætning, der fortæller, hvad samtalen skal handle om, og hvem der skal få glæde af den.

Når sætningen står på papiret, kan du sortere. Alt, der ikke hjælper dig med at besvare den, lægger du til side. Det føles som at miste noget, men du får til gengæld plads til at gå i dybden, når den du taler med siger noget uventet.

Jeg beder ofte deltagerne på kurset om at skrive sætningen to gange: først bredt, så snævert. Den snævre version er næsten altid den, der gør samtalen god, fordi den giver dig et tydeligt sted at vende tilbage til.

• Skriv emnet som én sætning
• Navngiv hvem samtalen er til
• Læg alt til side, der ikke hører til

Find kilder, du kan stole på

Når emnet er afgrænset, går du på jagt efter baggrund. Begynd med det, personen selv har skrevet eller sagt offentligt: en hjemmeside, en årsberetning, et tidligere indlæg. Det viser dig, hvordan vedkommende selv taler om sit arbejde, og hvilke ord der er naturlige at bruge.

Supplér med en eller to uafhængige kilder, så du ikke kun hører én version. Notér, hvor hver oplysning stammer fra, så du kan skelne mellem det, du ved, og det, du blot har læst et sted. Den skelnen betyder meget, når du senere skal stille et præcist spørgsmål uden at lyde anklagende.

Der er ingen grund til at læse alt. Tre gode kilder, som du har forstået, er bedre end ti, du har skimmet. Sæt en tidsramme på research, for eksempel to timer, og hold dig til den.

• Start med personens egne udtalelser
• Tilføj mindst én uafhængig kilde
• Skriv kilden ved siden af hver oplysning

Saml noterne i et spørgsmålsark

Et spørgsmålsark er ikke et manuskript. Det er en støtte, som du kan kaste et blik på uden at miste øjenkontakten. Inddel arket i tre dele: åbning, kernen og afslutning. Under hver del skriver du to eller tre spørgsmål og et stikord om, hvad du håber at høre.

Hold spørgsmålene åbne. Spørgsmål, der begynder med hvordan eller hvad skete der, giver længere svar end dem, der kan besvares med ja eller nej. Skriv dem med dine egne ord, så de lyder som dig, når du siger dem højt.

Brug gerne kun én side. Når arket fylder to, er det et tegn på, at emnet stadig er for bredt, og så er det bedre at vende tilbage til afgrænsningen end at skrive flere spørgsmål.

• Tre dele: åbning, kerne og afslutning
• To eller tre åbne spørgsmål i hver del
• Højst én side

Prøv arket af, før du møder personen

Læs spørgsmålene højt, helst for en anden. Du opdager hurtigt, hvilke formuleringer der er tunge, og hvilke der indeholder to spørgsmål på én gang. Dem skærer du over, så hvert spørgsmål kun beder om én ting ad gangen.

Prøv også at forestille dig tre mulige svar på hvert kernespørgsmål. Det er ikke for at gætte rigtigt, men for at undgå at blive overrasket, når svaret går en anden vej. Så ved du, hvad du kan spørge ind til bagefter.

Til sidst vælger du, hvilke to spørgsmål der skal med, uanset hvad. Resten er materiale, du kan bruge, hvis der er tid. Det giver ro, fordi du ved, at samtalen ikke står og falder med hele listen.

Lyt mere end du læser

Researchens vigtigste opgave er at gøre dig fri til at lytte. Når du kender baggrunden, behøver du ikke bruge energi på at forstå fagord eller huske årstal, og du kan følge med i, hvad der faktisk bliver sagt.

Hvis svaret peger et andet sted hen end dit ark, så følg det, så længe det er relevant for din afgrænsede sætning. Arket ligger stadig foran dig, og du kan vende tilbage til det, når tråden er udtømt.

Mange begynder med at stirre på papiret af nervøsitet. Prøv i stedet at lægge det på bordet, kigge op og kun kigge ned, når du skal skifte emne. Det kræver øvelse, men det er netop den slags, du kan træne igen og igen.

• Læg arket på bordet og kig op
• Følg svaret, hvis det holder sig til emnet
• Vend tilbage til arket ved emneskift

En lille øvelse til at komme i gang

Vælg en person eller organisation i dit nærområde, som du kunne tænke dig at høre mere om. Skriv emnesætningen, find tre kilder og saml et spørgsmålsark på én side. Sæt et ur på to timer, og stop, når tiden er gået.

Læs derefter arket højt for en ven, og bed vedkommende pege på det spørgsmål, der er sværest at forstå. Omskriv det, og prøv igen. Gentag øvelsen med et nyt emne senere på ugen, og læg mærke til, hvad der går hurtigere.

Det er ikke et mål, at arket bliver perfekt. Det er et mål, at du bliver tryg ved at forberede dig i et fast rum, så du kan bruge din opmærksomhed på mennesket over for dig.