Tjekliste til research: sådan ved du, at du er klar til interviewet

Hvorfor en tjekliste før samtalen

Det er fristende at tænke, at research aldrig bliver færdig, og at man bare kan læse lidt mere aftenen før. Men uden et sted at stoppe ender mange med en bunke notater, de ikke kan bruge. En tjekliste giver dig en rolig måde at afgøre, om du er klar, eller om der er huller, der skal lukkes først.

I mit arbejde som underviser i interviewteknik ser jeg ofte, at deltagerne har læst meget, men ikke kan sige, hvad samtalen skal handle om. Tjeklisten nedenfor er lavet til at fange netop det. Den kræver ikke særligt udstyr, kun et stykke papir og ti minutters ærlighed over for dig selv.

Gå listen igennem i den rækkefølge, den står. Hvert punkt bygger på det foregående, og hvis du går i stå ved et af dem, ved du præcis, hvor du skal bruge dagens sidste research-tid.

Kan du afgrænse emnet i en sætning?

Første punkt er det vigtigste: Skriv i én sætning, hvad interviewet skal handle om. Ikke hele feltet, men den del af det, du faktisk vil tale om. Hvis sætningen bliver lang og fuld af og og samt, er emnet stadig for bredt, og du risikerer en samtale, der bevæger sig overalt og ingen steder.

Prøv også at skrive, hvad interviewet ikke skal handle om. Det lyder lidt bagvendt, men det gør det lettere at sige nej til interessante sidespor, når de dukker op under researchen. Når afgrænsningen er på plads, bliver resten af arbejdet markant mere overskueligt.

Til sidst: Kunne en kollega forstå sætningen uden forklaring? Hvis ikke, så skriv den om, før du går videre.

• Emnet kan siges i én sætning
• Du har noteret, hvad der holdes uden for
• En kollega kan forstå afgrænsningen

Er dine kilder til at stole på og til at finde igen?

Andet punkt handler om kilderne. Tæl, hvor mange forskellige slags du har brugt: officielle tal, tidligere omtale, fagfolks egne tekster, den du skal interviewe. Hvis alt kommer fra samme sted, har du kun ét perspektiv, og det mærkes i spørgsmålene.

Noter ved hver oplysning, hvor den stammer fra, og hvornår den blev udgivet. Det er trættende at gøre undervejs, men det sparer dig for pinlige øjeblikke, hvor du under samtalen ikke kan huske, om et tal var nyt eller flere år gammelt.

Skeln også mellem fakta og holdninger. Når du citerer en påstand i et spørgsmål, skal du vide, om den er målt, eller om den er én persons vurdering. Den forskel gør dine spørgsmål mere præcise og dit interview mere retfærdigt.

• Mindst to forskellige slags kilder
• Kilde og dato er noteret ved hver oplysning
• Fakta og holdninger er holdt adskilt

Hænger spørgsmålsarket sammen?

Tredje punkt er selve spørgsmålsarket. Læs det højt fra start til slut. Har det en naturlig rækkefølge, hvor samtalen kan åbne roligt og bevæge sig mod de sværere emner? Eller springer det rundt, så den, du interviewer, må skifte spor hele tiden?

Tjek, at hvert spørgsmål har et formål. Spørg dig selv: Hvad håber jeg at få at vide? Hvis du ikke kan svare, kan spørgsmålet ofte slettes. Et ark med otte velvalgte spørgsmål er langt bedre end et med tredive, du ikke når igennem.

Skriv desuden et eller to mulige opfølgninger ved de vigtigste spørgsmål. Du behøver ikke bruge dem, men de gør dig mere rolig, og roen mærkes af den, der sidder over for dig.

• Spørgsmålene står i en logisk rækkefølge
• Hvert spørgsmål har et tydeligt formål
• De vigtigste har en tænkt opfølgning

Hvad mangler du stadig at vide?

Fjerde punkt er et ærligt blik på hullerne. Skriv tre ting ned, som du endnu ikke forstår godt nok. Det er ikke et tegn på dårlig research, tværtimod. Det er de steder, hvor et godt spørgsmål gør størst nytte, fordi du oprigtigt vil vide svaret.

Skeln mellem huller, du kan lukke selv, og huller, kun den interviewede kan lukke. Det første skal du slå op, inden du mødes. Det andet er netop dét, samtalen er til for, og de kan med fordel stå øverst på arket.

Undgå at skjule, at du ikke ved noget. Mange føler, at de skal fremstå vidende, men et enkelt, nysgerrigt spørgsmål virker næsten altid bedre end en påstand, du selv er usikker på.

Beslutningen: klar, eller en runde mere?

Nu kan du afgøre det. Er afgrænsningen på plads, kilderne er noteret, arket hænger sammen, og dine huller er kendte, så er du klar. Mere research på dette tidspunkt giver sjældent bedre spørgsmål, kun mere at holde styr på.

Mangler du ét af punkterne, så vælg det ene og brug en afgrænset tid på det, for eksempel en halv time. Sæt en grænse, ellers glider det. Når tiden er gået, er du så klar, som du bliver, og resten klarer samtalen.

Brug tjeklisten gerne igen efter næste interview. Du vil opdage, at nogle punkter bliver hurtige, mens andre stadig kræver omtanke. Det er en fin måde at se sin egen udvikling på.

• Alle fire punkter er afkrydset
• Hullerne er skrevet ned som spørgsmål
• Du har sat en grænse for sidste runde